​Til køreprøven skal du kunne disse vigtige regler:​

  • ​Fri passage
  • Færdselens Grundregler
  • Hastighed
  • Hold tilbage for
  • Højrevigepligt
  • Overhaling​
  • ​Overhaling forbudt
  • Parkering i venstre side
  • Placering
  • Sammenfletning
  • Signal og tegngivning
  • Standsning og parkering
  • ​Standsning/ parkering forbudt​
  • Parkering forbudt
  • Ubetinget vigepligt
  • Vending og bakning
  • Vigepligt
  • Vognbaneskift​

​Grundregler i færdslen:

Færdselsloven gælder alle steder hvor der er adgang for almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private. Som en tommelfingerregel kan man sige, at færdselsloven gælder dér hvor postbudet kommer. Færdselsloven gælder f.eks. også på stranden, idet der er adgang for almindelig færdsel, nemlig fodgængere.

Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og så færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises overfor børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.

​Advarselstrekant

Havareret køretøj (dog ikke knallert og 2-hjulet motorcykel) skal afmærkes med advarselstrekant, hvis det holder til fare eller ulempe. Mindst 50m før køretøjet, på motorvej mindst 100m før.

​​​

Hastigheden:

​​Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, og må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses inden for udsynet og foran enhver forhindring.

Man må ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer andres normale kørsel.

​Kørehastigheden må aldrig overstige:

  • ​I tættere bebygget områder:​ ​​50 km/t​
  • ​Uden for tættere bebygget områder: ​80 km/t​
  • ​​På motorveje:​ ​130 km/t

​​Uanset de generelle hastighedsgrænser, kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det den der gælder, indtil den ophæves igen.

Kørende skal holde passende lav hastighed

  • ​I tættere bebygget område
  • Nedsat sigtbarhed ( lys og vejrforhold)
  • ​ Ved vejsving, vejkryds, foran fodgængerfelt
  • ​ Foran bakketop, eller ved dårlig oversigt
  • ​ Ved risiko for blænding ved møde af andet køretøj på smal vej
  • ​ I glat, vådt eller fedtet føre
  • ​ Hvor bus optager/afsætter passagerer(også skolebus)
  • ​ Nærmere sig børn på eller ved vejen
  • ​ Vejarbejde eller kørsel forbi uheldssted.

Krav til bremser. På en bil skal der være to af hinanden uafhængige bremser

​1. en driftsbremse (fodbremse) hydraulisk

​2. En parkeringsbremse (håndbremse) skal være mekanisk

​3. Nødbremse, kan være en del af driftsbremsens 2 kreds eller parkeringsbremsen

Bremselængder

Ved 30 km/t højst 6 m

Ved 60 km/t højst 24 m

Ved 90 km/t højst 54 m

Ved en fordobling af hastighed, firdobles bremselængden.

Reaktionstid

er den tid, der går fra det er muligt af opfatte en fare, og indtil man reagerer på faretegnet. F.eks. ved at bremse eller undvige. Reaktionstid kan vare fra brøkdele af et sekund til flere sekunder.

Reaktionslængder ( v 1 sek. Reaktionstid)

Ved 10 km/t er ca. 3 m

Ved 30 km/t er ca. 9 m

Ved 60 km/t er ca. 18 m

Ved 90 km/t er ca. 27 m

Hertil skal så tillægges bremselængden.

Beredskabsstilling(foden flyttet til bremsen) anvendes følgende steder

  • ​Ved fodgængerfelt ved dårlig oversigt
  • Børn opholder sig ved eller på vejen
  • Når ældre mennesker vil passere gaden
  • Ved jernbaneoverkørsel
  • I vejkryds hvis oversigten ikke er fri
  • Når vi passerer handicapped

​Overhaling:

Overhaling skal altid ske til venstre, medmindre det drejer sig tydelig venstresvingende trafik, eller tydeligt forbereder et sådant sving.

Kørende der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare.

Før overhaling påbegyndes, skal man sikre sig følgende:

  • ​At overhalingsbanen er tilstrækkelig lang og fri for modkørende færdsel.
  • ​At den forankørende ikke giver tegn til overhaling af andet køretøj.
  • ​At bagfra kommende ikke giver tegn til overhaling
  • ​At man altid kan føre køretøjet ind på plads igen uden ulempe for andre.

Når man bliver opmærksom på, at bagfra kommende vil overhale, skal man holde så langt til højre som muligt og hastigheden må ikke øges.

Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

  • ​Der er flere baner i samme færdselsretning,
  • Man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
  • Krydset er reguleret af politi eller lyssignal,
  • Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt

Det er forbudt at overhale:

  • ​Foran eller på en jernbaneoverkørsel.
  • Foran eller på uoverskuelig bakke eller vejsving, medmindre kørebanen i færdselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.
  • Foran eller på fodgængerfelt, medmindre man har fuldt udsyn over feltet.
  • Hvor tavlen »Overhaling forbudt« er opstillet eller der på kørebanen er en fuldt optrukket linie narmest eget køretøj.

​Fri passage:

Man skal holde tilbage, eller på anden måde give plads for grupper af børn, der er under opsyn af en leder, for forsvarets og civilforsvarets kolonner, for ligtog og andre sluttede optog, samt for udrykningskøretøjer der er under udrykning.

​​

Hold tilbage for:

Fodgængerfelter

Kørende har pligt til at holde tilbage for gående der befinder sig i, eller er på vej ud i et fodgængerfelt.

Busser ved busstoppested

I tættere bebygget område, skal man holde tilbage for busser, der giver tegn til at sætte i gang fra et stoppested.

​​

​Bak og vending:

Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal altid ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt.

Kørende skal endvidere før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Det samme gælder når den kørende vil standse, eller hurtigt nedsætter hastigheden.

​Vigepligter:

Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel. Man kan have »Ubetinget vigepligt« eller »Højre vigepligt«.

Ubetinget vigepligt

Ubetinget vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende trafik fra begge sider.

​Ubetinget vigpligt:

  • ​Når man møder "trekant på spids"
  • Ved Vigelinie (populært kaldet hajtænder),
  • Ved Stoplinie,
  • Hvor STOP tavlen er opsat,
  • Ved udkørsel fra parkeringsplads,
  • Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke,
  • Ved udkørsel fra tankstation el. lign.,
  • Ved udkørsel fra markvej eller sti,
  • Ved udkørsel fra gågade,
  • Ved udkørsel fra Opholds- og legeområde,
  • Ved møde med fly i lufthavnsområde,

Man har endvidere ubetinget vigepligt ved udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej man kører ind på, eller som har en ændret belægning i overkørslen, f.eks. brosten.

Højre vigepligt:

Højre vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende færdsel fra højre side, og samtidig sikre sig, at evt. færdsel fra venstre side både kan og vil holde tilbage.

Alle steder hvor man ikke har ubetinget vigepligt, gælder reglen for højre vigepligt - lige bortset fra vognbaneskift og sammenfletning.

Vognbane skift:

Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.

Når man ændrer placering på kørebanen f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvide (eller gule) striber, det er nok at to biler kan køre ved siden af hinanden.

​​Sammenfletning:

Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.

Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.

Placering:

Ved ligeud kørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre, og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader.

Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ud til kørebanens højre kant, og dermed lukke af for cyklister.

Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen, eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel, skal man placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen.

​​

Tegngivning og signal:

Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne. Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset.

Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet.

Kørende skal altid give tegn før igangsætning fra kanten af vejen, ved vending og svingning. Ved vognbaneskift, eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden, skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel, men ellers ikke.

På motorvej skal der altid gives tegn, når man fletter ud på motorvejen, ved overhaling samt ved ethvert vognbaneskift på motorvejen.

Standsning og parkering:

Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt om føreren befinder sig i køretøjet eller ej.

Ved parkering forstås enhver hensætning af køretøjet i over 3 minutter.

Standsning kortere end 3 minutter, eller standsning for af- eller påstigning af passagerer, eller af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods, anses dog ikke for parkering.

Standsning og parkering forbudt:

  • ​På fodgængerfelt, eller inden for en afstand af 5 m. inden feltet,
  • I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m. fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
  • Ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for en afstand af 5 m. inden udkørslen,
  • På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel,
  • På en sådan måde, at færdselstavle eller signal derved dækkes,
  • På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,
  • På midterrabat, helleanlæg og lign. steder,
  • I eller ved uoverskueligt vejsving,
  • På eller i nærheden af uoverskuelig bakketop,
  • På strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinier er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
  • Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem køretøjet og linien er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinien findes en punkteret linie,
  • I krybespor,
  • På afmærket holdeplads for hyrevogne,
  • På motorveje og motortrafikveje,
  • Hvor der er ubrudt gul kantstensafmærkning,
  • På cykelsti, gangsti og fortov (såvel helt som delvist),
  • På afmærket busstoppested, ikke nærmere end 12m på hver side af skiltet.

​Parkering forbudt men standsning tilladt:

Parkering må endvidere ikke ske:

  • ​Nærmere end 30 m. fra jernbaneoverkørsel,
  • Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres,
  • På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
  • Ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, knallert eller motorcykel uden sidevogn,
  • På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet,
  • Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning,
  • I opholds- og legeområder, udenfor særligt afmærkede pladser.

Her er tilladt at standse og parkere i venstre side:

  • ​På ensrettede veje,
  • På mindre befærdede veje (stille villaveje).​​

Tilmeld hold hos Karen

 
 
 
 
 
 
 
Venligst acceptér, at vi indsamler de indtastede data *
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvad siger mine tidligere elever?

stars_27_887

Karen er den ultimativt bedste kørelærer

"Under midt forløb havde jeg både op- og nedture, men Karen var super sød og hjalp mig igennem det hele, samt fik mig til at tro på mig selv, og nu står jeg altså med et kørekort i hånden."

Anna Briand Hestehauge

stars_27_887

Er så glad for jeg valgte Lundsgaard Køreskole

"Jeg er født med nogle mangler og skal derfor ha ekstra hjælp til at indlære ting, Karen sammensatte forløbet, så jeg bla. kom til teoriprøve i Køge..."

Jesper Nielsen​

stars_27_887

Hun fik mig til at tro på mig selv

"Nu har jeg fået kørekort, jeg valgte Lundsgaard køreskole fordi jeg havde hørt en masse godt om Karen. Jeg har intet negativt og sige om Karens undervisning..."

Rasmine Flöche

​Kontakt os

​​Nedermarken 9, 5560 Aarup

Klik her for rutevejledning

Telefon: 60 16 14 30

karen@lundsgaardkoreskole.dk

CVR: 32579442

facebook-logo ​Vurderet 4.9 / 5 stjerner på baggrund af 10 anmeldelser

Medlem af

dku logo 1100x1100